M&A

Endnu et stærkt opkøb af Visma, som beriger HRM specialisten Visma Enterprise

Med opkøbet af virksomheden Appical med base i Amsterdam, tilføjer den norske IT-koncern Visma en stærk onboarding-teknologi til sin HR-softwareportefølje. Danske Visma Enterprise er en af de virksomheder i Visma gruppen, der kommer til at positionere sig endnu stærkere inden for HR-løsninger med opkøbet af den hollandske tech virksomhed Appical.

Med opkøbet af virksomheden Appical med base i Amsterdam, tilføjer den norske IT-koncern Visma en stærk onboarding-løsning til sin HR-softwareportefølje. For den hollandske tech-virksomhed handler det i høj grad om at udnytte det nye ejerskab, med de mange muskler, til at accelerere virksomhedens vækstplaner i Europa. Danske Visma Enterprise er en af de virksomheder, der kommer til at positionere sig endnu stærkere inden for HR-løsninger med opkøbet af den hollandske tech-virksomhed.

I et blodrødt arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft møder Appicals onboarding-løsning et stigende behov hos mange virksomheder, nemlig behovet for at få medarbejdere engageret allerede inden første arbejdsdag. Gennem how-to-videoer, gamification, quizzer, to-do-lister og masser af materiale kan nye medarbejdere forberede sig til deres nye job og arbejdsgiver fra det øjeblik, de har underskrevet kontrakten. Den profesionelle og proaktive tilgang fortsætter ind i de første måneder af ansættelsesforholdet.

Adm. direktør hos Visma Enterprise A/S, Monika Juul Henriksen, er meget begejstret for Appicals løsning, som passer perfekt ind i virksomhedens eksisterende HRM suite, der servicerer danske enterprise-virksomheder.

Appical er et af markedets bedste værktøjer til onboarding af medarbejdere. Med den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, hvor kampen om kvalificerede medarbejdere aldrig har været større, er jeg helt overbevist om, at det kommer til at gøre en kæmpe forskel både i forhold til rekruttering og fastholdelse af talent og medarbejdere, at vi nu kan tilbyde vores kunder så stærkt et værktøj," udtaler Monika Juul Henriksen og tilføjer:

"Det er i dag altafgørende, at man som medarbejder bliver bragt i spil fra dag ét, og en god onboarding-oplevelse bidrager til at sikre medarbejderens engagement og fastholdelse på sigt. Vi er glade og stolte over, at Appical nu er kommet ind i Visma-familien. Sammen kan vi tilbyde vores kunder den bedste løsning inden for onboarding af nye medarbejdere.”

Hos Visma Enterprise ser man frem til at præsentere kunderne for den nye løsning.

For yderligere kommentarer eller information, kontakt venligst Rikke Bundgaard, Head of Marketing & Communication hos Visma Enterprise, på +45 42822663 eller rikke.bundgaard@visma.com

Kontakt

Lage Bøhren

Visma

+47 921 57 801